0
Kurven er tom

► Hent stillingsopslaget som pdf her

Digital kundeservice ninja til 55nord

 

Brænder du for kundeservice, kommunikation og E-handel?
Har du naturligt flair for at navigere mellem flere IT-systemer og trives du i en rolle, hvor du med mange bolde i luften skaber gode kundeoplevelser?
Så har du nu mulighed for at blive 55nord’s nye kundeservicemedarbejder.

55Nord i Taulov søger en frisk, serviceminded og udadvendt kundeservicemedarbejder til at servicere vores kunder over telefon, e-mail, chat og SoMe i tidsrummet kl. 09-18 fordelt på vagter over arbejdsugen.

Et andet område du vil komme til at arbejde meget med er at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen, fra kunden besøger os første gang, til de har modtaget deres pakke. Du vil derfor også komme til at arbejde med Trustpilot, SoMe, FAQ, oprettelse af produkter, størrelsesguides m.m.

Vi er en specialbutik for FDFere, spejdere og andre, der elsker det gode udeliv og vi brænder for at give kunderne den bedste købsoplevelse på vores webshop. Her vil du få en afgørende rolle.

Om dig

  • Struktureret og proaktiv
  • Kan formulere dig på perfekt dansk – både mundtligt og skriftligt
  • Du er fleksibel og trives i et travlt miljø
  • Dyrker du friluftslivet, er du FDF´er eller spejder, er dette et plus, men ikke et krav.
  • Du kan ” smile” igennem telefonen, mail og chat
  • Du har en god forståelse for IT og e-handel

Ansøgning
Kan du se dig selv i stillingen, så send din ansøgning til hb@55nord.dk og fortæl os hvorfor du vil være det perfekte match til 55nord.dk. Både nu, men også om 5 år. Hos os tænker vi nemlig langsigtet og der er derfor gode karrieremuligheder for den rette. Send gerne hurtigst muligt din ansøgning mærket ”Kundeservicemedarbejder”, da tiltrædelse ønskes snarest. Vi venter dog gerne på den rette og fjerner først opslaget, når stillingen er besat.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til hb@55nord.dk med emnet ”Spørgsmål til kundeservicemedarbejder”.

Alt arbejdet vil foregå på vores adresse H.C. Ørsteds Vej 10 i Taulov, 7000 Fredericia

Om os
55Nord er en handelsvirksomhed med ca. 15 ansatte. Vi er ejet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF - hvis produkter vi sælger fra vores butik, webshop og salgsbus. I 2020 har vi taget hul på en rejse, der skal udvikle os til moderne e-commerce virksomhed med ny webshop (Shopify) og nyt lager-system (365 Business central). Vores kontor og lager er samlet under eget tag i Taulov. Læs mere om os på www.55nord.dk

Vi tilbyder
- God virksomhed med sunde værdier og spændende produkter
- Alsidig dagligdag med masser af forskellige opgaver og udfordringer
- Arbejdstid der primært vil ligge mellem kl. 09-18, med en vis fleksibilitet
- Mindre virksomhed med kort vej fra idé til handling
- Fast løn med pension og sundhedsforsikring efter prøvetiden
- Arbejdssted i Taulov, tæt ved motorvejen, centralt i Danmark
- Reference til virksomhedens E-commerce manager

► Hent stillingsopslaget som pdf her